Stresscoaching

Om Stresscoaching

Stresscoaching er hjælp til dig, som enten har brug for hjælp til at forebygge at du går ned med stress eller hjælp til at vende tilbage til arbejdet og hverdagen efter en stresssygemelding. Stresscoahing retter sig både mod medarbejdere og ledere.

I stresscoaching inddrager jeg viden fra forskning om stress, hvordan vores psyke og nervesystem fungerer og hvordan vores sind og krop grundlæggende er selvregulerende, hvis vi giver det lov til det.

Jeg hjælper dig med at håndtere den situation du står i. Jeg har i coachingen fokus på at lære dig virksomme strategier, som du nemt kan anvende for at få mere ro, overskud og balance i dit liv både på kort og langt sigt. Vi finder gennem coachingen veje, der virker for dig, så du kan blive fri af din stresstilstand og undgår at få langvarig stress igen.

Stresscoaching er for dig, der:

  • har tankemylder og dine tanker kører i ring
  • oftere er vred eller ked af det
  • har svært at koble fra og slappe af
  • sover dårligt og er træt det meste af tiden
  • husker dårligere og har svært ved at koncentere dig
  • har svært ved overskue det, du normalt sagtens kan overskue
  • oplever at din krop og hjerne begynder at sige fra

Mine kunder siger

Efter flere års ansættelse i en familieafdeling og håndtering af adskillige vanskelige sager og komplekse problemstillinger, slog én sag mig helt ud af kurs og fik indvirkning på både mit  arbejds- og privatliv. Negative tanker, overtænkning og bekymringer fyldte meget og jeg var bekymret for, om jeg kunne fortsætte i det arbejde, som jeg holder så meget af. Jeg startede i et forløb hos Rikke, hvor jeg fik konkrete værktøjer til lære nye mentale vaner og strategier til at håndtere negative tanker og følelser. Jeg blev i stigende grad i stand til at betragte tanker og bekymringer på en anden måde, og kunne på bedre vis tage afstand fra dem ved at give de negative og svære tanker mindre opmærksomhed – og mit overskud og min livsglæde vendte tilbage. Dette ikke kun i relation til ovennævnte sag, men også mere generelt, idet jeg efterfølgende har oplevet det virksomt i andre sammenhænge

Sandra, Rådgiver børne og familieområdet.

 

Jeg kan også hjælpe med:

Metaløft