Individuelle samtaler

Om individuelle samtaler

Jeg tilbyder terapeutiske samtaleforløb af kortere og længere varighed alt efter, hvad den jeg taler med har brug for. Dem, der kommer og taler med mig, har mange forskellige temaer og udfordringer, men fælles for dem er, at de har det psykisk og/eller fysisk svært og gerne vil have det bedre i deres liv.

Jeg har solid klinisk erfaring og har gode erfaringer med at hjælpe dem, jeg taler med uanset om det er angst, stress, tristhed eller en mere generelt håndtering af livet og relationer, der bøvler. 

Hvordan foregår det?
I samtalerne bestræber jeg mig på at møde dig med åbenhed, nysgerrighed og tillid. Jeg spørger ind til, hvordan du selv forstår din situation, hvad det er, du håber på skal være bedre, og sammen finder vi ud af, hvordan jeg bedst kan hjælpe dig.

Jeg trækker på forskellige metoder og sammensætter det enkelte forløb ud fra, hvad der giver bedst mening. De metoder jeg oftest trækker på er den systemiske og løsningsfokuserede tilgang, den metakognitive tilgang, de 3 principper og EMDR. Jeg inddrager også viden om, hvordan vores sind og krop grundlæggende er selvregulerende, hvordan vores psyke og nervesystem fungerer og strategier, så man selv kan bidrage til indre ro og bedre trivsel. Jeg tilbyder også NADA og ørerakupunktur i forbindelse med samtalerne ved behov og ønske.

Individuelle terapisessioner koster 1200 pr. session (50 min.) og kan bookes her.

Der skal meldes afbud i god tid og senest 24 timer inden ellers opkræves gebyr for sessionen.

Jeg har erfaring med:​

Mine klienter siger

Jeg er utroligt glad for at gå i terapi hos Rikke, og jeg går altid derfra klogere på mig selv end da jeg kom. 

Når der sker noget svært i mit liv, er det en kæmpe hjælp at få det talt igennem og bearbejdet sammen med Rikke. Jeg har fået en meget større forståelse af mig selv, og den måde jeg reagerer på under forskellige oplevelser og omstændigheder. Jeg har erhvervet mig nogle gode redskaber, som jeg altid kan gøre brug af når jeg føler at der er et behov. Jeg kan derfor i den grad anbefale et forløb hos Rikke.

Klient, S., kvinde 39 år:

Jeg kan også hjælpe med: