Konfliktløsning
Konfliktløsning
Hvor der er mennesker, er der konflikter. Konflikter opstår når vi er uenige. Når vi formår at fastholde vores nysgerrighed på hinandens perspektiver, kan konflikter både være konstruktive og hjælpe os til at udvikle os og lære nyt.
Men konflikter kan også være destruktive, gå i hårdknude og ødelægge trivsel på arbejdspladsen. Når det sker, flyttes vores fokus væk fra kerneopgaven og den løses ikke længere med den ønskede effektivitet eller kvalitet. Her kan der være brug for en uvildig tredjepart, som kan hjælpe med at få (op)løst konflikten, så alle igen kan fokusere på at samarbejde om kerneopgaven.
Et konfliktløsnings-forløb kan forventes at resultere i, at deltagerne enten er afklaret og kan se fremad i et fortsat samarbejde, eller at de fremadrettet skal arbejde hver for sig i andre sammenhænge. Det kan også forventes at deltagerne har fået redskaber til at forebygge konflikter gennem ligeværdig og konstruktiv kommunikation, så fremtidige uenigheder kan håndteres på mere hensigtsmæssige måder.
Et forløb vil ofte bestå af:
- en indledende samtale med nærmeste leder (evt. telefonisk)
- individuelle samtaler med de involverede personer
- 1-2 fælles møder med deltagerne og nærmeste leder
- telefoniske samtaler med nærmeste leder om fremdriften mellem møderne
Mine kunder siger:
Psykolog Rikke Nylander er en af de mest begavede og professionelle mennesker jeg har mødt. Rikke er tilknyttet vores anbragte unge som ekstern psykolog og med sin empatiske, lyttende og imødekommende tilgang evner Rikke at skabe et rum for de unge, hvor de kan føle sig trygge og åbne op for fortællinger om svære ting i livet. Hun er nærværende og empatisk i sit møde med de unge og samtalerne foregår altid på deres præmisser.
Charlotte, leder opholdssted for unge